Svigermor kommer på besøg

Frustration i kølvandet på en hyggelig stund. At det er hende og ikke mig, som efter blot 24 timer med min svigermor, skaber kontroverser. Det er trods alt hendes mor og den evige kliché om svigermor på besøg rammer ikke inden for skiven hos mig. I hvert fald ikke ud ad til. Måske gør det i virkeligheden hende til et mere ærligt menneske. For når man opretholder en facade, selvfølgelig med et vis mængde af jeg reelt godt kan lide svigermor, men i virkeligheden bedst kan lide, at der ikke er problemer mellem mennesker omkring min tilstedeværelse, hvad er så mest ægte?

En konstant strøm af snak og spørgsmål, som jeg naturligvis altid besvarer, men som jeg mest af alt har lyst til at ignorere. Mine egne behov for at nyde mine hobbyer eller se restorations videoer på YouTube, til sidestillet. Den mængde af energi der skal bruges på at planlægge og handle ind til vegetariske retter. Alt sammen gjort med et smil, for at holde svigermor glad. Hun har trods alt fløjet halvvejs rundt om kloden for at se hendes datter, og naturligvis mig selv. 

Og så er det hende der skaber det første kontrovers. Efter bare 24 timer. 

Den evige brandslukker tændes og gør hvad den er programmeret til. Jeg kom igennem det første bump, ved at banke rationalitet ind i knolden på hende – i hvert fald for nu. Lad os håbe at på dette sviger-besøg, på dette sviger-besøg bliver det anderledes.

Brandslukkeren på sat standby, men den er klar til udrulning med fuld udrykning og sirener, skulle der være det mindste optræk til uro. Så længe der ikke er dårlig stemning hvor jeg befinder mig, kan hobbyer og andet vente. Facaden kan bevares, så længe det kræves. 

Det er det samme mønster, som konsekvent går igen til hver eneste sammenkomst. Det forekommer kun når fælles nævneren er svigermor, datter og jeg.

Kan det tænkes, at besøg fra svigermor og det følelser der forekommer i denne forbindelse, hvad end det er en dag eller 9, som i dette tilfælde, i virkeligheden ikke handler om svigermor som person. I stedet handler det om forholdet mellem sin partner og deres mor. Er det freudianske fortrængninger, uløste traumer og gamle teen-age-tiders frustration, som i virkeligheden kan gøre klichéen om svigermor (eller svigerfar), til virkeligheden om forholdet mellem forældre og barn, med partneren på sidelinjen som gidsel i dramaet? 


Skriv en kommentar