Endnu en kaotisk morgen. Mørbanket af 3 timers full-body fra i går, ja jeg træner, og børnenes evige palaver om morgenen. Klokken er 08:20 da jeg kommer af sted i mod kontoret og jeg må erkende at det ikke bliver i dag, at jeg når det til tiden. Heldigvis er der højt til loftet, men jeg er sikker på jeg bliver budt velkommen af en salve jokes, så snart jeg træder ind i lokalet.
Da klokken slår 08:31 får jeg logget på det daglige Teams-møde, mens jeg triller af sted på motorvejen. I går aftes læste jeg en utrolig interessant artikel om varmepumper, det skal jeg huske at tale med chefen om. Morgenmødet er i gang og mine kolleger har sagt godmorgen, da det bliver min tur til at fortælle om min dag.
“Jeg har et spændende møde, men ellers skal jeg ringe. I øvrigt skal jeg lige vende noget med dig, chef” siger jeg grinende. Der er bumstille. Efter et par sekunder, kan jeg høre nogle robotagtige-grin og det går op for mig, at jeg ikke har signal. Jeg prøver at kommunikerer dette, men jeg ved ikke hvad der bliver sagt på mødet.
08:35 er lyden tilbage, og jeg kan høre at runden er slut. “Hvis det ikke er mere så..” bliver der sagt. Det er nu! “Vidste i godt, at varmepumper skal vedligeholdes mere end man først troede?” får jeg spurgt.
Da klokken slår 08:47 har jeg parkeret bilen og netop trådt ind i lokalet. Klar til salven. Det er meget sjovt, men det kan godt blive for meget. I dag er det dog i orden, for jeg huskede min smoothie.
Cold calling har aldrig været min yndlings aktivitet, men jeg ved det er et nødvendigt onde i dette job. Jeg er en relations mand og ikke en pistol sælger.
Dagen starter for alvor nu og jeg får ordnet de sager, som siden igår har pyntet indbakken. I hvert fald nogle af dem. Kaffen er generelt god her på kontoret og i dag er ingen undtagelse. Efter nedlæggelsen af min 1 liters vitamin samt sundhedsbombe, ryger den første kop koffein ned i svælget.
Telefonen ringer – første snak, ét salg. God start.
I dag bliver en god dag kan jeg mærke, mens jeg kigger ud af vinduet og smiler. Noget rumsterer. Det kom ud af ingenting. Det er nu kan jeg mærke. Jeg tænker ofte over om det er laktosen eller det sorte koffeinholdige slam, måske noget andet?
Jeg orienterer mig kort og vurderer at der er ledigt. Rejser mig fra min plads og bevæger mig nærmest lydløst i retningen af porcelæns-tronen.
Her er jeg fri. Intet pres fra arbejdet. Ingen bekymringer fra hjemmefronten. Endorfiner der strømmer igennem hjernen, mens ryggen tømmes, som er det eneste pres jeg mærker her.
Dette frirum giver mig ligeledes mulighed for, at jeg kan finde inspiration. Artikler jeg kan dele med de andre i pausen, til morgenmødet eller sågar når jeg kommer ud herfra?
Jeg er nærmest i trance, da det går op for mig, at jeg har siddet her i 20 minutter. Ny viden, et klart sind, en tømt ryg – nu snakker vi!
10:51 siger klokken da jeg igen sidder på min plads. Her kommer jeg i tanker om en spændende virksomhed jeg netop har læst om. Det er Jyllands største producent af opbevaringskasser i pap, brugt i fiskeindustrien. Det er et sindssygt lead til de andre, siger jeg til mig selv, inden jeg sender det af sted.
10:52 og jeg fornemmer endnu en humør salve, rettet delvist imod mig og Vestjysk Box Fabrik A/S, som tilsyneladende ikke var aktuelt. Det er tanken der tæller, siger jeg til mig selv.
11:29 og størstedelen af mine kolleger har rejst sig, nærmest synkront og i rituel symbiose. Frokosten er hellig og hvis nogle har begået den fejl, at lægge et møde ind i dette tidsrum, bliver man efterladt på kontoret. I dag er alle dog med og bedømt ud fra hastigheden hvorpå deres jakker blev taget om kroppen, er mine kolleger sultne. Bare det ikke er fisk i dag.
Et par minutter efter står jeg med min tallerken i kantinen og til mit held, er det den hellige treenighed i dag. Kylling, hummus og tzatziki. Et bjerg af protein fylder min tallerken, mens mit ansigt fyldes af smil og forventningen glæde. Jeg skal destruerer dette bjerg om lidt. Måske skal bjerget efterfølges af en lille bakketop.
12:03 bliver klokken da jeg igen er at finde på min plads. En smule groggy af den proteinholdige næring fra før, men jeg kan nærmest mærke min krop takke mig, efter afstraffelsen i går. Jeg træner jo. Kaffe er hvad der skal til vurderer jeg, mens jeg venter på at køen til koffein-maskinen stilner af.
12:57 sker det igen. En følelser der starter med en summen i fødderne og langsomt bevæger sig op til maven. Det rumsterer noget så eftertrykkeligt og jeg overvejer om min sidemand kunne mærke vibrationerne, gennem vores hæve-sænke-borde, som er i berøring med hinandens. Jeg kigger rundt, ser mit snit og skynder mig ud.
Ritualet er i gang for anden denne dag. Alt forløber som det skal og jeg er fuld af fornyet energi.
14:04 og jeg har fået ordnet det meste. Jeg er ikke typen der tager mange kald, men jeg tager de rigtige. Det netop afholdte møde var ét af de rigtige og bliver til et salg, samt en god relation. Da jeg fortæller om mødet får jeg ros – det føles godt! Jeg skal hente børnene omkring klokken 15, så jeg har tid til at runde dagen af.
14:27 ringer telefonen . Hvem helvede ringer til mig nu? Jeg er så tæt på at kalde det endnu en dag. “Det er Per fra arbejdspladsen”, starter jeg med den mest professionelle tone jeg kan finde frem, så langt ud på eftermiddagen. Hurtigt finder jeg ud af, at det er min kollegas kunder, hvorfor jeg ånder lettet op, og få lettere elegant givet sagen videre rette ejermand.
14:31 får jeg sagt farvel til mine kære kolleger. Igen får jeg ros for min indsats, som varmer mig i det indre. Jeg takker pænt og siger tak for i dag.
14:40 og jeg er igen på motorvejen, som jeg nærmest svæver igennem. Der er ingen trafik og jeg ramte ingen røde lyssignaler. Man burde vel næsten købe et par ekstra rækker til i aften? Jeg reflekterer i taknemlighed over dagen. Professionelt gik alt som smurt, frokosten en hjælp til transformationen imod en græsk skulptur, men vigtigst af alt havde jeg en god dag med mine kolleger. Denne gruppe mennesker betyder alt for mig, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, på trods af de mange drillerier, at alle kan lide mig for den jeg er.
Jeg er Per fra arbejdspladsen. En éner, en legende. I dag var en god dag.
Adspredt 