Dem der går i mine sko,
I hele verden på tværs af tro og planeter,
De der har rørt og set denne sti,
Thi vil de kende dens sang og magi,
Den syngende klokke,
Med gyngende lyd skabes beroligende eufori,
På ens egne skuldre hviler klokkeren,
Og når man klokker i det er stilheden at mærke,
For nogen er det nemt og de kan abstrahere,
Andre bliver opslugt og deres klokker krakelerer,
Sangen og summen bliver inviteret ved et nik,
I synkron hyldest og brummen bliver klokkeren mødt,
Da selv når klangen ej er fra min hånd,
Er mit bånd til de andre klokkere intakt,
Tilbage på min sti jeg fortsætter min gang,
Med målet og en drøm om at skabe sang,
For i mig er klokkeren blot i dvale,
Snart vil man høre mig ringe dens sang,
Her vil Den Syngende Klokke atter bringe ro med sin klang
Adspredt 