Fiktion i symbiose med fakta
Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne få mine tanker opbevaret og bearbejdet. For at sikre at jeg rent faktisk fik skrevet noget, valgte jeg dette format, hvor jeg også kunne have det sjovt og prøve noget nyt. Hvis du læser dette skal du vide, at jeg ser dette som min private dagbog, men at det er helt okay at du er her. De ting jeg skriver er formentlig øjebliks billeder af min mentale tilstand, samt hvad jeg går og tænker over i min dagligdag. Det er befriende for mig, at være ærlig overfor mig selv mens jeg skriver, og jeg vil forsøge at sige tingene som jeg ser dem.
Det er ikke min stærke side, at sætte kommaer og des lige, mens jeg heller ikke praler med, at jeg aldrig overser stavefejl når jeg skriver. Derfor er det også mit håb, at jeg bliver bedre til den slags gennem mine opslag.
Alt nedenstående er min egne holdninger, fortolkninger og sådan som jeg ser verden. Ærlighed i momentet og følelser uden på tøjet.
-
Engang troede jeg på Gud. Jeg mindes at det var omkring min konfirmation, hvilket gjorde mig til en ung teenager på det tidspunkt, hvor jeg bad til en større og usynlig kraft for sidste gang. Det står tydeligt i min erindring, på trods af en ubegribelig dårlig hukommelse, at jeg bad for min morfars liv,…
-
Jeg finder det tæt på umuligt at forklare andre mennesker, om den kærlighed jeg har til min klub. Når min omgangskreds og andre mennesker jeg har stødt på, har fortalt om deres forhold til deres klub i England eller Spanien, blegner deres passion, i hvert fald i forhold til de følelser, der bruser frem i…
-
Dem der går i mine sko, I hele verden på tværs af tro og planeter, De der har rørt og set denne sti, Thi vil de kende dens sang og magi, Den syngende klokke, Med gyngende lyd skabes beroligende eufori, På ens egne skuldre hviler klokkeren, Og når man klokker i det er stilheden at…
-
Der var gået lang tid. I hvert fald længere end det der var aftalt. Jeg sad afventende på én af Godas mange udtjente beværtninger, mens jeg forsøgte at følge med de lokales tørst, for ikke at vække opsigt. Stedet var opkaldt efter et lokalt sagn omhandlede et stort smaragdgrønt krybdyr, som siges at hjemsøge havet…
-
Bilen har endnu ikke forladt parkeringspladsen, da musikken brager løs over anlægget hans bil. Musikken er højlydt nok til, at de personer der sider tilbage og arbejder på det firlænget kontorhotel, også kan lytte med, mens basen fylder den grå gårdsplads, hvis eneste livstegn ud over den rungende musik, er de visne blade der bliver…
Adspredt 